Velkommen til sindetshealing.dk

Når krop, sind og sjæl taler sammen
Kontakt

Jeg tilbyder følgende

• Healing med clairvoyance
• Regressionsrejser
• Fobi

• Husrens


Læs mere om hver enkelt behandling nedenfor

Healing

Healing – når kroppen husker, og energien finder vej

Healing er en stille, men dyb proces.
En invitation til at sænke tempoet, trække vejret friere og mærke det, der lever under overfladen.
I en healing session arbejder jeg med kroppens energi og det felt, der omgiver dig. Med nærvær og intuitive fornemmel ser tuner jeg ind på det, der kalder på opmærksomhed. Nogle gange viser det sig som spændinger i kroppen, andre gange som stemninger, billeder eller indsigter, der nænsomt peger på det, du er klar til at slippe eller forstå.
Det clairvoyante element er en naturlig del af min måde at arbejde på. Det hjælper mig til at mærke, hvor energien har brug for støtte, og hvilke lag der ønsker forløsning. Budskaber deles jordnært og respektfuldt, som små lysglimt, der kan skabe genkendelse og klarhed.

Kroppen gemmer – og kroppen kan forløse

Ofte bærer vi oplevelser og reaktioner med os, som stadig påvirker os i nutiden. Healing kan åbne døren ind til de dybere lag, hvor gamle mønstre og følelsesmæssige aftryk ligger gemt.
Herfra kan arbejdet – hvis det føles rigtigt – forbindes med mere målrettede terapeutiske processer, hvor vi nænsomt går bag om reaktioner og ubevidste mønstre. Healing bliver på den måde et fundament, der skaber tryghed og ro i kroppen, før vi arbejder
videre.

Du kan opleve:
• En bølge af varme, rislen eller lethed i kroppen
• En følelse af at noget slipper
• Indre billeder eller erkendelser
• Dyb ro og klarhed
• En stærkere kontakt til dig selv


Metode
Behandlingen foregår i rolige omgivelser, hvor du ligger afslappet.
Jeg arbejder med hænderne – enten let berøring eller i dit energifelt – alt efter hvad der føles rigtigt i øjeblikket.
Healing handler ikke om at “fikse” dig. Det handler om at skabe et
rum, hvor din krop og din sjæl får lov til at gøre det, de allerede
ved er rigtigt for at komme hjem i dig selv.

Jeg holder rummet. Du gør arbejdet.

Regressionsrejse

En regressionsrejse er en spirituel proces, hvor du gennem guidet meditation føres tilbage til tidligere liv. Formålet er at hente indsigt, heale og forløse blokeringer samt ændre beslutninger, der kan påvirke dit nuværende liv.
Det betragtes som en sjælerejse, der skaber forbindelse mellem fortid og nutid og giver en dybere forståelse af dine nuværende livsmønstre.

Formålet er at forløse:
• Blokeringer og traumer, der stadig mærkes i kroppen
• Ubearbejdede relationer, som binder energi
• Fobier, der begrænser din frihed
• Beslutninger eller mønstre, der ikke længere støtter dig
• Samt at skabe større klarhed og mening i dit liv.

Metode
Du guides ind i en trancelignende, afslappet tilstand, hvor sindet falder til ro, og det indre rum åbner sig. Her kan oplevelser, billeder eller erindringer træde frem.
Oplevelser, der ikke er konstruktive, kan forløses, og beslutninger, der begrænser dig, kan ændres på et indre plan.

Spirituel forståelse
Regressionsrejser ses som en rejse mod højere bevidsthed, hvor sjælens erfaringer lagres og kan overføres fra liv til liv.

Fobi

En fobi er en stærk og vedvarende angst for bestemte ting eller situationer, som ikke reelt er farlige.
Fobier kan begrænse hverdagen, fordi man ofte begynder at undgå bestemte steder eller situationer.
Fobi terapi er en effektiv behandlingsmetode til at håndtere og overvinde irrationel 
frygt.

I behandling

Arbejder jeg med, at ændre de tanker og reaktioner, der skaber angsten. Du lærer at forstå og håndtere din frygt på en ny måde.

Typiske symptomer på fobi
• Intens angst eller panik ved tanken om det frygtede
• Fysiske reaktioner som hjertebanken, sved og rysten
• Undgåelse af situationer, der vækker frygten
• Når man møder det, man frygter, kan man opleve
hjertebanken, sveden, åndenød eller panik.

Vi kan overbygge med en regressionsrejse, en guidet meditation, hvor vi arbejder med at forløse tidligere oplevelser, traumer og beslutninger, som kan ligge bag
fobien

Afslutning
Fobier kan behandles. Med den rette støtte kan du lære at
håndtere din angst og få mere frihed i din hverdag.

Husrens

Fjern negativ energi og skab positiv atmosfære.

Forholdsregler ved rejser

Betingelser for at deltage i rejser
- Du skal have klar bevidsthed (afholdenhed fra alkohol, dope og medicinsk indflydelse af sindet, i mindst en uge før kursus eller rejse).
- Du skal være fyldt 18år
- Du skal være på et afslappet stade (har fået nok søvn)

Grunde til udelukkelse
- Alvorlige hjerte lidelser (grundet de traumer man kan erfare).
- Hvis du er gravid kan det lade sig gøre indtil den 16. uge af graviditeten

Du er beskyttet
Med metoden Prananadi, hvor du rejser igennem hændelserne af det nuværende eller tidligere liv er det er en meget vigtig funktion, at symboler beskytter dig som rejsende og hjælperen under rejsen.

Nødvendig tid:

En rejse tager omkring 2-3 timer.
Hvis du har brug for en tid bedes du ringe til mig på tlf. 31 35 36 56